Har du lyst til at opbygge og drive en ny indsats for vilde dyr og naturforvaltning – og samtidig være med til at positionere Dyrenes Beskyttelse som en central faglig aktør på området?
Vi søger en programleder med en stærk biologisk profil, der kan tage ansvar for at drive og udvikle vores indsats for vilde dyr som et samlet strategisk program.
Indsatsen er ikke et afgrænset projekt, men en kapacitetsopbygning, hvor faglig udvikling, praksis, kommunikation og ekstern positionering skal hænge tæt sammen. Du får en central rolle i at omsætte viden til konkrete løsninger og sikre fremdrift på tværs af organisationen. Rollen kræver evnen til at navigere i spændingsfeltet mellem biologisk udvikling, veterinærfaglighed, drift og ekstern positionering.
Som medarbejder i Politik, Natur og Dyrevelfærd får du en central rolle i opbygningen af en ny og vigtig indsats i organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
Du vil indgå i et stærkt fællesskab bygget op omkring vores værdier, hvor du vil være med til at præge hvordan opgaver og hverdag skal planlægges. Vi er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde både internt og eksternt, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger.
Du har en naturfaglig baggrund, fx som biolog eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en NGO, men det er ikke et krav.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Som person er du imødekommende og samarbejdsorienteret og deler gavmildt ud af din faglighed samt er nysgerrig efter, hvad andre kan bidrage med i de mange forskellige opgaver og situationer, som du bliver en del af. Du arbejder selvstændigt, samtidig med at der er gode muligheder for sparring med kolleger og chefer.
Dyrenes Beskyttelse er kendetegnet ved en uformel omgangstone med vægt på sparring samt åbne døre på alle niveauer. Vi tilbyder en dynamisk og lærerig hverdag på en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde meget højt. Du vil få en stor kontaktflade og komme til at arbejde sammen med meget engagerede og kompetente kolleger.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver – hvor du får mulighed for at være med til at opbygge noget nyt fra bunden og skabe reel forandring for dyr i naturen.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Politik, Natur og Dyrevelfærd på ths@dyrenesbeskyttelse.dk.
Ansøgning og CV sendes senest den onsdag den 10. juni 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25-26.
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.