Vil du bruge din faglighed som veterinærsygeplejerske og samtidig være en del af hverdagen på et dyreinternat? Så har vi måske jobbet til dig.
På Roskilde Internat hjælper vi hvert år over 1.400 dyr, der har brug for omsorg, pleje og en ny chance i livet. Vi har vores egen dyreklinik, hvor vi undersøger og behandler internatets dyr, men vores arbejde stopper ikke ved klinikdøren.
Vi søger en veterinærsygeplejerske til et 12 måneders barselsvikariat, som har lyst til at være en del af både vores klinik og den almindelige drift på internatet.
Hos os skal du have lyst til begge dele. Du skal trives med de veterinærfaglige opgaver på klinikken, men også med den daglige pasning, pleje og formidling af vores dyr.
Om jobbet
Du bliver en del af vores engagerede team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dyrlæger, øvrige veterinærsygeplejersker og internatmedarbejdere.
På klinikken vil dine opgaver blandt andet være:
Når du ikke arbejder på klinikken, bliver du en del af den almindelige drift på internatet på lige fod med dine øvrige kollegaer.
Her vil du blandt andet være med til pasning og pleje af dyrene, rengøring, fodring, aktivering, formidling og alle de andre opgaver, der hører til hverdagen på et internat.
Vi arbejder med hunde, katte, kaniner og mange andre små familiedyr, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde med forskellige dyrearter.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men vi forventer, at du har lyst til at lære og være en del af hele internatet.
Om dig
Du er uddannet veterinærsygeplejerske. Om du har flere års erfaring eller er forholdsvis nyuddannet, er mindre vigtigt. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og har lyst til at gøre en forskel for dyr, der har brug for hjælp.
Vi lægger vægt på, at du:
Det er vigtigt, at du ikke kun motiveres af arbejdet på klinikken, men også finder glæde og mening i de praktiske opgaver omkring dyrene.
Hos os er rengøring, pasning og pleje en lige så vigtig del af dyrevelfærden som den behandling, dyrene får på klinikken.
En hverdag, hvor ingen dage er ens
Vi er en del af Dyrenes Beskyttelses beredskab, og det betyder, at vi aldrig helt ved, hvad dagen bringer.
Nogle dage har vi travlt på klinikken med undersøgelser og behandlinger. Andre dage kræver internatets dyr vores opmærksomhed, og planerne kan hurtigt ændre sig.
Vi møder dyr, der har været udsat for svigt, sygdom og mistrivsel. Det er et arbejde, som både kan være fysisk hårdt og følelsesmæssigt krævende. Men det er også et arbejde, hvor du hver eneste dag er med til at gøre en reel forskel.
Du skal derfor have lyst til en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi alle tager ansvar for, at dyrene får den bedst mulige omsorg.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, stort engagement og kollegaer, der virkelig brænder for det, de laver. Hos os får du:
Om ansættelsen
Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med tiltrædelse 1. december 2026.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og løn og ansættelsesvilkår følger gældende 3F-overenskomst.
Roskilde Internat har åbent alle årets 365 dage fra kl. 7 til 21 – også i weekender og på helligdage. Du skal derfor være indstillet på at indgå i vores faste vagtrul med skiftende morgen-, aften- og weekendvagter. Stillingen er således ikke en traditionel klinikstilling med faste arbejdstider på hverdage.
Arbejdsstedet er Roskilde Internat, Darupvej 131, 4000 Roskilde.
Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Souschef, Julie Wedfeldt Nielsen på mail: juliniel@Dyrenesbeskyttelse.dk.
Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne og send os din ansøgning. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs, og vi glæder os til at høre fra dig.
Fortæl os gerne, hvorfor netop kombinationen af klinikarbejde og internatets daglige drift tiltaler dig.
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.