Til en nyoprettet funktion i Engagement- og fundraisingafdelingen søger vi en udadvendt og løsningsorienteret Ansvarlig for corporate partnerskaber.
Dyrenes Beskyttelse har allerede i dag et godt samarbejde med en håndfuld corporate partnere, samt støttemuligheder for mindre erhvervsvirksomheder, der ønsker at hjælpe dyrene. Vi ser meget mere potentiale i samarbejdet med erhvervslivet og søger derfor den rette person til at udvikle dette potentiale og derigennem sikre midler til at hjælpe flere dyr til rigtige dyreliv.
Opgaven er alsidig:
Privatfundraising-teamet samarbejder med dig i udvikling og gennemførelse af kampagner og aktiviteter, så partnerskaberne bidrager til indsamlinger og medlemskaber koordineret med den samlede kampagneplan. Ligesom en dedikeret seniorfundraiser i Salg og Service-teamet bistår med telefonisk kontakt til mindre erhvervsvirksomheder.
Du skal deltage i udviklingen af strategien for erhvervssamarbejder, herunder opstilling af KPI’er og indtægtsmål. Du vil naturligvis få budgetansvar for området.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Du vil indgå i Engagement- og fundraisingafdelingen, hvor vi har klare indtjenings- og medlemsmål samt fokus på vækst. Vi baserer vores prioriteringer på data og erfaringer, men er også klar til at teste nye indsamlingsmuligheder. Du vil være med til at prioritere, hvordan dine opgaver og din hverdag skal planlægges ud fra, hvordan de bedst bidrager til indtjening og rigtig dyrevelfærd på kort og længere sigt.
Dyrenes Beskyttelse er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde både internt og eksternt, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger.
Vi forventer, at du har en god erfaring med opsøgende kontakt til og udvikling af corporate-partnerskaber. Du har en god forretningsforståelse, både set fra virksomheden og Dyrenes Beskyttelse, så du kan stå i spidsen for udvikling af værdiskabende samarbejder.
Det vil være en fordel, hvis du har en marketingbaggrund, fx en cand.merc. eller anden merkantil uddannelse. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til fundraising og NGO-verdenen, og dermed indsigt i samarbejdsformer med erhvervslivet.
Vi ser gerne, at du:
Som person er du imødekommende og samarbejdsorienteret og deler gavmildt ud af din faglighed samt er nysgerrig efter, hvad andre kan bidrage med i de mange forskellige opgaver og situationer, som du bliver en del af. Du arbejder selvstændigt, samtidig med at der er gode muligheder for sparring med dine kolleger og leder.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Vi ser gerne stillingen besat senest 1. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engagement og fundraisingchef Tina Engberg på TE@dyrenesbeskyttelse.dk.
Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 3. maj 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af maj måned, så forventet start er 1. august 2026.
Bemærk at vi ikke tager imod ansøgninger sendt via mail eller personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.