Er du passioneret omkring videoproduktion og skabelsen af visuelt engagerende indhold til sociale medier? Vil du være med til at fortælle inspirerende historier, der fremmer dyrevelfærd? Så er det dig, vi leder efter til rollen som videoproducent i Dyrenes Beskyttelses kommunikationsafdeling.
Hvad leder vi efter?
Vi søger en idérig og kreativ videoproducent, der mestrer hele processen fra konceptudvikling til postproduktion – og som har en solid forståelse for, hvordan man skaber indhold, der fanger og engagerer på platforme som Instagram og Facebook. Du skal kunne udvikle formater, der balancerer mellem det informative og det emotionelle, og altid med udgangspunkt i dyrenes velfærd.
Vi forestiller os, at du:
Om jobbet
Som videoproducent hos Dyrenes Beskyttelse bliver du en vigtig del af kommunikationsafdelingen, hvor du skal være med til at videreformidle vores budskaber på en visuel og kreativ måde. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Hvem er vi?
Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyreværnsorganisation. Vi arbejder hver dag for at forbedre forholdene for dyr gennem oplysning, politisk arbejde og direkte indsats i form af redning og pleje. Vores kommunikation skal inspirere, engagere og motivere folk til at tage del i kampen for bedre dyrevelfærd.
Du får elleve dedikerede og søde kollegaer i kommunikationsafdelingen i Søborg og endnu flere på vores internater rundt om i landet. Du vil få en stor kontaktflade til vores dyrlæger, biologer, politiske rådgivere og direktør.
Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Søren Krogsgaard på skr@dyrenesbeskyttelse.dk eller tlf. 42474833.
Er du interesseret?
Ansøgning, CV og eksempler på videoproduktioner, du har producere, sendes senest den 31. marts 2025. Vi glæder os til at høre fra dig, og indkalder til samtaler løbende!
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.